HUNDENS VERDEN

 

HUNDERACER OG GADEKRYDS

HUNDERACER OG GADEKRYDS
Hvilken hund skal du vælge?

KØB AF HUND
Vigtige ting ved anskaffelse af hund

HUNDEHVALPE
Specielt om hvalpe

HUNDEPSYKOLOGI
Forstå hvordan din hund tænker

HUNDEOPDRAGELSE
Sådan opdrager du din hund

HUNDETRÆNING
Når din hund skal lære mere

BØRN OG HUNDE
Sådan bliver de gode venner

HUNDEMAD
Foder og kosttilskud til din hund

HUNDENS PELS
Sådan plejer du din hunds pels

FORSIKRING AF HUNDEN
Husk at din hund skal forsikres

TILBEHØR TIL HUNDEN
Gode råd om halsbånd, hundekurve mm.

LEGETØJ TIL HUNDE
Godt og dårligt legetøj til din hund

TRANSPORT AF HUNDEN
Når din hund skal med på farten

HUNDEUDSTILLINGER
Sådan foregår det

HUNDEKLUBBER OG FORENINGER
Mød andre hunde-ejere

HVALPE ELLER EJ
Løbetid, parring, prævention, kastration

SALG AF HUNDE
Find det bedst mulige hjem

AFLIVNING AF HUNDEN
Hvornår og hvordan bør man sige farvel?

.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
 
Hvilken hund skal du vælge?
I Danmark aflives 16.000 sunde og raske hunde hvert år. Måske kunne dette alt for høje antal bringes ned, hvis folk gjorde sig den ulejlighed at undersøge om den hunderace, de vælger, også passer til de forventninger og behov, som familien har inden hunden kommer i huset.

Inden man køber hund bør man undersøge hvilke krav og forestillinger man selv har til hunden.

Er man en meget aktiv familie, der er meget i naturen, eller er man mest til sofahygge og indeliv? Når man har gjort sig klart, hvad man kan tilbyde en hund, og hvilket liv den vil få, så kan man begynde at gå på jagt i alle de forskellige hundebøger, og finde en race, der passer til det liv, man har tænkt sig med den.

F.eks. vil de fleste jagthunderacer kræve en del motion og træning. Det samme gælder hyrdehunderacerne, der generelt er meget intelligente, og kræver at få lov til at bruge hovedet og hjernen, altså meningsfyldt arbejde, der ikke kun går ud på at blive fysisk træt, men også mentalt. De skal have udfordringer og have lov til selv at løse problemer i hverdagen, det er det, de er gode til.

Er man mere til sofahygge, så bør man kigge på de mindre racer, de små selskabshunde. De kræver ikke helt så meget, men tag ikke fejl, de skal også have lov til at blive aktiveret og bruge hovedet. En lille hund skal opdrages lige så meget som en stor hund, ellers kan den blive en plage for familien og alle i nærheden.

Køb ikke hvalp/hund efter udseende. F.eks. er en Cockerspaniel noget så nuttet, men det ændrer ikke ved, at den i bund og grund er en jagthund. Det samme gælder en Beagle, som også er utrolig nuttet, men den har altså også behov for at blive brugt og få afløb for sine jagtinstinkter.

Køb i stedet hvalp/hund efter hvilke egenskaber racen har. Race og familie skal passe sammen, så har man størst chance for at få glæde af hinanden.

Racehund eller krydsning?
Det er et temperaments spørgsmål, om man vil ha' det ene eller det andet. Den ene hund er lige så god som den anden, race eller ej.

Hvis man køber en racehund, så ved man nogenlunde, hvad man får. Man kan læse sig frem til, hvordan hvalpen bliver, når den bliver voksen. Man ved hvordan dens udseende bliver, og man ved sådan nogenlunde hvilken temperament hunden får.

Køber man derimod en blandingshund, ved man som regel ikke, hvad der er blandet ind i den, og man ved ikke hvad man ender op med i sidste ende. Men derfor kan det godt vise sig at være en sød, rar og dejlig hund.

Nogle har fejlagtigt den opfattelse, at racehunde er mere sarte, og har flere sygdomme end blandinger. Dette holder ikke stik i virkeligheden.

Det er sådan, at opdrættere gør et stort arbejde for at holde "deres" hunderace sund, og de skal opfylde nogle krav til sundhed og temperament, for at en hund må indgå i avl. Sygdomme i racen registreres, og man undgår avl med hunde, der har, eller er bærere af en sygdom. Man har altså helt klare registre for, hvad der kan være galt med en eventuel hund, så der ikke kommer "uønskede" gener ind i avlen.

Blandingshunde, derimod, registreres ingen steder, og hvis en blandingshund har en eller anden sygdom, er der ingen, der registrerer det, og der føres ikke statistikker på, hvilke sygdomme blandingshundene har. Men de er altså ikke hverken mere eller mindre plaget af sygdomme end racehundene.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
 
Annoncer fra Google:



 

 

 

 

--------------

GODE LINKS

BØGER OM HUNDE

LINK TIL OS

SKRIV TIL OS

 

Copyright Hundens Verden 2007