HUNDENS VERDEN |
NÅR DU KØBER HUND |
|||
HUNDERACER OG GADEKRYDS |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
Man skal
forhåbentlig være sammen med sin hund i mange, mange år. Derfor er det ret
vigtigt, at man køber sin hvalp/hund hos folk, man har tillid til. Der er "desværre" stort salg i hundehvalpe, og det udnytter skrupelløse hundehandlere til det yderste. Hos en hundehandler går hundene under stærkt kritisable forhold, hvalpe masseproduceres, og vokser op uden de fornødne tiltag i retning af prægning og sundhedshensyn. Der importeres også i massevis af ynkelige, små hundehvalpe fra f.eks. østlandene, hvor disse hunde er blevet produceret under horrible forhold. Det skærer én dybt i hjertet at se disse ynkelige væsner sidde i deres stålbure og kigge med bange øjne, men det bedste man kan gøre for at "hjælpe" dem, der at lade dem sidde. FOR ALT I VERDEN UNDGÅ AT KØBE DEM! Hvis man køber en sådan hundehvalp, vil den omgående blive erstattet af en ny, lige så ynkelig hvalp. Lidelserne vil fortsætte. Man kan kun håbe på at stoppe disse samvittighedsløse mennesker ved at ødelægge deres forretning. Hvis ikke de kan sælge hvalpene, kan man håbe på at de holder op med at producere dem. Det skærer dybt i hjertet at lade den lille hvalp sidde, men det er den eneste måde at redde de fremtidige hvalpe på. Kampen mod hundehandlerne er uendelig, men ved at ødelægge deres salgsmuligheder, kan et lille slag måske vindes. Køb din hvalp hos en organiseret opdrætter. Dvs. en opdrætter, der er medlem af en anerkendt organisation. Der er flere her i landet, og her skal slås et slag for Dansk Kennel Klub (DKK) som er den største af kennelorganisationerne. Ikke at der ikke findes brådne kar indfor DKK, det gør der desværre, men hvis man køber en hvalp fra en DKK opdrætter, så har man altid muligheden for at klage, og DKK tager deres ansvar i disse sager alvorligt. Når du har besluttet dig for hvilken hvalp, du vil ha', så tag ud og besøg den flere gange under opvæksten. Se efter om den har gode hvilkår. Er der rent og pænt? Hvordan er moderen? Har hvalpen kontakt til mennesker (eller går den i en stald f.eks. - så skynd dig væk). Kontakten til mennesker er uendelig vigtig i hvalpens første levetid. Hvalpen skal præges på mennesker lige fra starten. Hvis ikke dette gøres, vil den aldrig få tillid til mennesker, og det kan ikke indhentes senere i livet. Det kan sammenllignes med en dør, der er lukket. Døren står åben i hvalpens første tid. Den lærer i denne tid "at være hund" og at at være sammen med andre dyr og mennesker. På et tidspunkt omkring 12-14 ugers alderen lukkes døren, og kan ikke senere åbnes igen. Hvis ikke hvalpen har lært at være social i denne tid, vil den ikke kunne lære det senere. Døren er lukket. Somme tider ser man meget bange og usikre hunde, der ovenikøbet somme tider bider. Det er typisk for hunde, der er dårligt eller mangelfuldt præget i hvalpetiden. De har ikke lært at være sociale, og deres liv er et helvede af usikkerhed og angst. Og man kan ikke rette op på det. Derfor er det uendelig vigtigt, at når du ser din lille nye hvalp, eller henter den, så skal den komme dig trygt i møde, og se ud til at være glad ved situationen. Alle hvalpene i kuldet skal være glade og trygge. Hvis der sidder en af kuldet lidt tilbage i hjørnet og ser betækelig ud, så er det ike nødvendigvis mangel af prægning, den har formodentlig fået samme prægning som resten af kuldet, men den kan simpelthen være dens temperament. Den er lidt forsigtig. Den kan godt blive en udmærket hund, men den er nok ikke for en førstegangsejer, da den vil kræve lidt mere indsigt og viden. |
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . |
Annoncer fra Google:
--------------
|
Copyright Hundens Verden 2007